Sådan bruger du en CO2-pumpe

Uploadet den 28-09-2023

Var denne artikel nyttig?

Velkommen til vores guide om brugen af en CO2-pumpe – din ultimative ledsager til at håndtere punkterede dæk på farten! Uanset om du er en erfaren cyklist eller en nybegynder på to hjul, er det uundgåeligt at støde på en punktering på dine eventyr på cyklen. CO2-pumper er kompakte, effektive og hurtige til at pumpe luft i dit dæk - og få dig tilbage på sporet på ingen tid.

I denne guide, viser vi dig, hvordan du pumper et cykeldæk med en CO2-pumpe - og hvad du skal bruge. 

 

Hvad du skal bruge for at pumpe cykeldækket op med CO2-pumpe

Her er hvad du skal bruge for at kunne pumpe dit cykeldæk hurtigt og effektivt op med en CO2-pumpe:
 

 

NB: Patronerne kan kun bruges én gang, mens pumpen kan genbruges.

 

 

 

Er det svært at bruge en CO2-pumpe?

Det er ret nemt at pumpe en cykelslange op med en CO2-patron og -pumpe. Du kan købe det til alle typer ventiler, så derfor kan du nemt få én, som passer til netop din cykel.

Det kan dog godt lige kræve et par forsøg første gang. Derfor er det er altid godt givet ud at øve sig hjemmefra, inden du står i en situation, hvor du er langt væk fra alt og alting.

 

 

 

Sådan pumper du cykeldæk op med en CO2 pumpe:

Her kommer fremgangsmetoden for, hvordan du pumper en cykelslange op med en CO2-patron og en CO2–pumpe: 

  • Skru patronen fast i pumpen, og når den er skruet helt ind, prikker pumpen hul på patronen og luft kan nu komme igennem pumpen og ind i slangen. 

  • Placer pumpens hoved på ventilen på cykeldækket. 

  • Åbn CO2-patronen ved at dreje den i retning af pilen på patronen. 

  • CO2-gas strømmer nu ind i dækket og pumper det op. Vær opmærksom på, at patronen bliver meget kold under processen. Undgå derfor at holde ved den - eller sørg for, at du har noget mellem patronen og din hånd, da det ellers kan give forfrysninger. 

  • Hold pumpen på plads, indtil dækket er fuldt oppumpet. Det kan tage et par sekunder, afhængigt af dækkets størrelse og ønsket tryk. 

  • Når dækket er pumpet op til det ønskede tryk, fjern pumpen fra ventilen ved at skrue den af. 

  • Brug en trykmåler til at kontrollere, om dækket har det korrekte tryk, hvis du har sådan én til rådighed. Justér om nødvendigt trykket ved at gentage processen. 

  • Når dækket er pumpet færdigt, kan du sikre ventilen ved at stramme den med en ventilnøgle. 

  • Har du brugt CO2-pumpe og -patron på en cykeltur, er det en god ide at pumpe dækket op på ny med "almindelig" luft, når du kommer hjem, da luftarten fra CO2-pumpen er lidt tyndere og derfor også lettere kan sive ud af slange og cykeldæk.

 

Få hjælp til CO2-pumper og patroner

Har du brug for mere information om CO2-pumper eller -patroner, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter i kundeservice.