
Justering af cykelgear
Tjek først at kæde og kasette er i orden, bagskifteren skal være næsten lydeløs, og gearskift foregå let og elegant uden mislyde.
Det er nemmere at justere gearet hvis cyklen er ophængt, så pedalerne kan drejes frit. Vælg gearet så kæden er på den miderste eller største klinge foran, og i højeste gear på bagskifteren (Altså på mindste tandhjul).
På bagskifteren er der 2 justeringsskruer. De er til justering af yderste af max positioner, så kæden ikke løber af de yderste tandhjul. Se foto.
Kør pedalerne rundt med hånden og lyt til kæden ved bagskifteren. Er der mislyde, skyldes det at bagskifteren ikke holder kæden præcis på kasetten. Prøv at løsne eller stramme gearkablet. Hjælper det ikke, så undersøg om armen på bagskifteren er bøjet. Stil dig bag cyklen og se om skiftearmen på bagskifteren flugter kæderetningen, har en lodret stilling og iøvrigt fører kæden pænt og naturligt på kassetten. Det kan også være yderste stop der er stillet forkert. Dette justeres ved hjælp af de angivne skruer.
Når det er på plads, undersøger du om skiftet op og ned fungerer. Finjustér ved at skruge på holderen ved kablet.
Kun med nyere kvalitetsdele så som Ultegra og Dura Ace kan man forvente præcis skift i alle gearerne. Ofte må man vælge et kompromis, så den bedste funktion er i det gear-område man benytter mest.