Hvilken adapter passer til mine skivebremser?
Uploadet den 02-05-2024
Var denne artikel nyttig?
For at finde den korrekte adapter til din bremsekaliber, skal du først og fremmest kende specifikationerne for din cykel, herunder størrelsen på cyklens bremseskiver og monteringsstandarderne for cyklens bremsekaliber og forgaffel/bagstel.
I denne guide gennemgår vi alle disse specifikationer:
Bremsekaliberens monteringsstandard
Der er forskellige standarder for montering af bremsekalibre, såsom IS, Post Mount og Flat Mount/ Direct Mount for skivebremser. Du skal sikre dig, at adapteren matcher monteringsstandarden for din bremsekaliber og stellet på din cykel.
Her er en oversigt over de forskellige monteringsstandarder for bremsekalibre:
- IS: Monteringshuller vender 90 grader af hjulet. Boltafstand er 51 mm.
- Post-mount: Monteringshuller vender samme vej som hjulet. Boltafstand er 74 mm.
- Flat Mount/Direct Mount: Der ikke er nogen studser eller noget, der går ud fra stellet. Boltafstand på 70 & 34mm.
Størrelse på bremseskiver
Bremseskiver kommer i forskellige størrelser målt i diameter (f.eks. 140, 160, 180, 203 mm osv.). Du skal vælge en adapter, der passer til størrelsen på dine bremseskiver.
Størrelse på forgaffel og baghjulsophæng
Nogle gange kan størrelsen på din forgaffel og baghjulsophæng påvirke hvilken adapter, der er nødvendig. For eksempel har forgafler forskellige minimumsstørrelser til bremseskiven, det kan være 140, 160 og 180mm.
Find den rigtige adapter
Når du har disse oplysninger, kan du søge efter en passende adapter på vores hjemmeside.
I dette eksempel ønsker vi at finde en adapter, så vi kan bruge en 180mm bremseskive til en forgaffel som er lavet til 160mm post mount:
På cykelgear.dk skal du vælge reservedele, bremser og adapter til bremseskiver.
Brug filtrene i venstre side og vælg PM ved “Montering kaliber/bremse”. Vælg dernæst Skifter fra 160 til 180mm ved ”Skive (disk)”. Derefter vælger du For ved ”Placering”. Og til sidst vælger du PM ved “Montering Cykel”.
Få hjælp til valg af adapter
Har du brug for mere information, eller hjælp til hvilken adapter der vil passe bedst til din cykel, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter i kundeservice. Vi kan rådgive dig og hjælpe dig i mål med din købsbeslutning.
Har du brug for hjælp til andre opgaver i cykelværkstedet? Se alle vores guides her!