Cykellygter
Her på siden finder du hele vores udvalg af cykellygter. Vores sortiment er bredt og vi har cykellygter fra mange forskellige producenter. Du finder her forskellige modeller, designs og prisklasser, så du nemt kan finde frem til de cykellygter, der passer bedst til dine behov. Det betyder, at du nemt finder billige cykellygter - både lygter til mtb og racer. På vores side kan du både finde lygter enkeltvis og i forskellige lygtesæt.
Vi forhandler cykellygter fra populære mærker såsom Magicshine, Abus, Smart, Reelight, Force og mange andre. Tag et kig på vores side og se det store udvalg af cykellygter. Vi har mange lygter - uanset om du er på udkig efter billige cykellygter, kraftige cykellygter eller magnetlygter - så har vi lygter til alle cykler og alle behov.
- 30
- 60
- 90
FAQ
Cykellygter til dig
Ifølge dansk lovgivning skal du med dine cykellygter være synlig i trafikken, når mørket falder på og indtil solopgang. Hvis der er tåge, diset eller sne, skal du også have lygter på cyklen, så du kan være synlig i trafikken for de øvrige trafikanter. Dermed er det ikke kun i de mørke timer, at belysning er vigtigt. Det er også vigtigt i usigtbart vejr.
Inden du køber din nye cykellygte, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser omkring de forskellige produkter. Det er nemlig vigtigt, at cykellygten opfylder dine personlige behov.
Skal cyklen kunne lyse vejen op foran dig, eller er det godt nok at lygterne ”kun” sikrer, at du bliver set i trafikken? Kører du steder, eksempelvis på mørke landeveje, hvor det kræver ekstra kraftigt lys? Eller er du blot på udkig efter et par billige cykellygter, der overholder lovkravene og er godkendte? Du skal altså finde ud af, hvad du præcis skal bruge lygten til.
Montering af cykellygterne
Uanset hvilken model du bedst kan lide, fører vi et bredt sortiment af både LED cykellygter, magnet-cykellygter, dynamoer og andet. Vi har et bredt udvalg af godkendte cykellygter i forhold til både pris og kvalitet, så der er noget til alle prisklasser.
Nogle af vores modeller kan fastmonteres på din cykel, mens andre let kan af- og påmonteres. Du skal gøre op med dig selv, om det er mest hensigtsmæssigt for dig at have dine lygter fastmonteret på cyklen hele tiden, eller om du gerne vil have muligheden for at kunne tage dem af - og bruge dem på en anden cykel også. Fordelen ved at have lygterne monteret på cyklen hele tiden, er at du ikke skal huske dem - og derfor heller ikke kan komme til at glemme dem.
Udover gode cykellygter er det også vigtigt og et lovmæssigt krav, at der er reflekser på din cykel. Vi har også et stort udvalg af reflekser hos Cykelgear.dk.
Cykellygter med batteri, magnet eller til USB-opladning
Der er forskellige måder, at få energi til lyskilden. Batterier kan være et godt valg, da lygterne på den måde vil have konstant lys – også selvom du holder stille. Det betyder også, at du ikke selv skal generere energien. Dog skal du så fra tid til anden være opmærksom på at skulle skifte batterier.
Du kan også vælge magneter. Her genererer du selv energien, der får lygterne til at lyse. Det betyder dog også, at så snart energien ikke er der, så stopper lygterne med at lyse. De mest avancerede dynamo- og magnetlygter holder dog strøm i et par minutter efter standsning. Fordelen ved denne type er at du ikke skal huske at tænde og slukke lygterne - eller udskifte batterier.
Mange lygter fås nu med USB-opladning, hvilket gør batterier overflødige. Lygten er dermed genopladelig og lades nemt op i stikkontakten eller i computeren. Så USB-cykellygter er helt klart fremtiden.
Cykellygter til mtb
Nogle af de kraftigste cykellygter man kan få er specielt godt egnet til mountainbike. En kraftig forlygte til at oplyse vejen er nærmest essentielt, når du kører på mtb. Et godt lys fra forlygten betyder meget, når du kører i skoven. Der kan være stor forskel på lysstyrken på de forskellige kraftige lygter, man kan købe. Det er også muligt at købe en kraftig cykellygte, som kan monteres på selve cykelhjelmen, hvilket nogle mountainbikere foretrækker.
Til at informere om, hvor meget forlygter kan lyse, bruges termen lumen. Lumen betyder helt simpelt hvor meget lys, der kommer ud af lygten - altså selve styrken på lyset. Der findes cykellygter med blandt andet 400 lumen, 1000 lumen, 1500 lumen - og endda helt op til 8000 lumen. De helt almindelige cykellygter, som vi typisk kender, har betydeligt mindre lumen. De egner sig mere til at blive set i trafikken, fremfor at kunne se vejen tydeligt.
Få hjælp til valg af cykellygter
Har du brug for hjælp til at finde frem til de helt rigtige cykellygter? Så kan du kontakte vores kundeservice. Her sidder vi altid klar til at hjælpe dig med råd og vejledning – om alt lige fra cykler og værktøj, til cykelhjelme og lygter. Sammen kan vi finde frem til de cykellygter, der passer til din cykel og dine behov.