BLACK FRIDAY PRESALE - Spar optil 70%. Se alle tilbud her!

Hvordan du skifter dæk og slange på din cykel

Uploadet den 12-04-2024

Var denne artikel nyttig?

Er du punkteret eller trænger din cykel til nye cykeldæk eller en ny slange? Så er det her guiden for dig! Vi vil i denne guide gennemgå, hvordan du hurtigt kan skifte cykeldæk og cykelslange på din cykel. Udskiftning af cykeldæk og cykelslange er nemmere og hurtigere, end de fleste er klar over. 
 
Vi har både en YouTube-video, som viser fremgangsmetoden – og en trin for trin guide lige her på siden. Så kan du selv vælge, alt efter hvad der fungerer bedst for dig. 

 

 

Når du skal skifte din cykelslange og cykeldæk

Du skal bruge ganske få ting, når du skal udskifte cykeldæk og slange. Du skal nemlig bruge følgende:

 

 

 

YouTube-guide: Sådan skifter du dæk og slange på en citybike

Her er videoguiden, som viser dig, hvordan du skifter både dæk og slange på cyklen:

 


Hvis du hellere - eller også gerne - vil følge en trin for trin guide, kommer den lige herunder: 

 

 

Skift cykelslange og cykeldæk ved hjælp af seks nemme trin:

Her ses de seks trin, du skal igennem for nemt og hurtigt at skifte dæk og slange på din cykel: 

 

Trin 1 - Pil hjulet af cyklen og luk luften ud af slangen 

  • Det første du skal gøre, er at pille hjulet af din cykel.  

  • Herefter lukker du luften ud af dækket ved at løsne ventilen. Skru ventilhætten af og dermed omløberen, så luften kan sive ud. 

  • Løsn bremserne, hvis de er lukkede, og brug derefter en skruenøgle til at løsne hjulboltene. 

  • Træk hjulet ud af gaflen eller bagskifteren og læg det fladt ned.

 

 

Trin 2 - Fjern dæk og slange 

  • Brug dækjern til forsigtigt at løsne det gamle dæk fra fælgen hele vejen rundt. 

  • Når dækket er løsnet, kan du fjerne det helt fra fælgen. 

  • Du kan nu også fjerne den gamle slange.

 

 

Trin 3 - Montering af det nye dæk og den nye slange 

 

  • Placér den nye slange inde i det nye dæk. 

  • Sørg for, at ventilen passer gennem ventilen på fælgen. 

  • Sæt nu dækket på fælgen med dine hænder. Det kan være lidt stramt, så det kan kræve lidt tålmodighed.

 

 

Trin 4 - Pust dækket op 

  • Når dækket er på plads, og ventilen er gennem fælgen, skal du begynde at pumpe dækket op. 

  • Sørg for at bruge den korrekte mængde lufttryk, som anbefalet af dækproducenten. 

  • Tjek evt. vores guide: Hvilket dæktryk er det korrekte til cyklen?

 

 

Trin 5 - Montering af hjulet 

 

  • Placér hjulet tilbage i gaflen eller bagskifteren og stram boltene med en skruenøgle. 

  • Luk bremserne, hvis de blev åbnet tidligere.

 

 

Trin 6 - Justering

 

  • Kontrollér, at dækket sidder korrekt på fælgen og roterer jævnt. 

  • Justér efter behov.

 

 

Er du i øvrigt træt af at lappe din cykel og at udskifte slanger? Så kan du læse mere om hvordan du kan konvertere dine dæk til tubeless i vores guide: Hvordan bygger du din cykel om til tubeless

 

 

Få hjælp til valg af dæk og slanger

Har du brug for mere information om de forskellige dæk og slanger, og hjælp til hvilke der vil passe bedst til din cykel og dine behov, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter i kundeservice. Vi kan rådgive dig og hjælpe dig i mål med din købsbeslutning. 

 

Har du brug for hjælp til andre opgaver i cykelværkstedet? Se alle vores guides her!