Sådan skifter du tubelessvæske

Uploadet den 28-09-2023

Var denne artikel nyttig?

Når du kører med tubelessdæk på din cykel, er det vigtigt, at du på regelmæssig basis skifter tubelessvæske, så du vedligeholder din cykel og får det fulde potentiale af tubelessdækket. Tubelessvæsken sørger nemlig for at forsegle eventuelle små huller eller revner, der opstår i dækket, hvilket forhindrer luft i at sive ud og giver dig mulighed for at fortsætte din tur uden unødvendige afbrydelser.

Over tid mister tubelessvæsken sin effektivitet, enten ved at tørre ud eller blive forurenet med snavs og affald fra vejen. Hvor ofte du skal skifte tubelessvæsken, afhænger af flere faktorer, herunder hvor meget du kører, terrænforholdene og kvaliteten af den anvendte tubelessvæske. Generelt anbefales det, at du skifter væsken hver 3-6 måned afhængigt af dine kørselsvaner og forholdene, du cykler i.

 

Hvad du skal bruge for at udskifte tubelessvæske

Når du skal skifte tubelessvæske er der nogle materialer og værktøj, som du skal bruge til processen:

  • Dækjern eller lignende - til at kunne fjerne dækket fra fælgen. 

  • Beholder til opsamling af gammel væske - så den kan bortskaffes korrekt. 

  • Rent vand og klud - til at rengøre fælgen og dækket for rester af gammel væske og snavs. 

  • Nyt tubelessvæske - af det rigtige mærke og type til dine specifikke dæk og kørselsforhold. 

  • En sprøjte eller en beholder med tud - til at påfylde den nye tubelessvæske i dækket. 

  • Luftpumpe eller kompressor - til at genopfylde dækket med luft efter påfyldning af den nye tubelessvæske. 

I vores webshop forhandler vi diverse udstyr og væske til tubeless. Se udvalget her!

 

Udskiftning af tubelessvæske i cykeldæk

At skifte tubelessvæske i dine cykeldæk behøver ikke være en udfordrende opgave. Der er to metoder til at skifte tubelessvæske på: den lette måde og den mere grundige måde. Begge metoder beskrives nedenfor – trin for trin.

 

Den lette måde at skifte tubelessvæske på

Følg denne fremgangsmetode, hvis du gerne vil skifte tubelessvæsken hurtigt og nemt:

  • Sørg for, at ventilen er placeret i bunden af hjulet, og lad hjulet stå i et par minutter. 

  • Luk luften ud af dækket og skru ventilkeglen ud med et ventilværktøj. 

  • Top kun væsken af ved at fylde nyt væske ovenpå det gamle. Undgå at blande forskellige væskeformler for optimal beskyttelse. 

  • Alternativt, sug det gamle væske op med et sprøjtesæt, før du tilføjer nyt væske. 

  • Sæt ventilkeglen i igen og pump dækket op.

 

Den lidt mere grundige måde at skifte tubelessvæske på

Følg denne fremgangsmetode, hvis du gerne vil skifte tubelessvæsken lidt mere grundigt denne gang:

  • Sørg for, at ventilen er placeret i bunden af hjulet, og lad hjulet stå i et par minutter. 

  • Luk luften ud af dækket og skru ventilkeglen ud med et ventilværktøj. 

  • Sug så meget gammel væske som muligt ud af dækket ved hjælp af et sprøjtesæt. 

  • Tag dækket af, eller lad det sidde på fælgen med en dækside vendt opad for lettere adgang. 

  • Tør resterende tubelessvæske af inde i dækket med en papirklud. 

  • Brug et dækjern eller lignende til at skrabe det indtørrede latexlag inde i dækket væk. Fjern større klumper, der kan klistre sammen. 

  • Fyld nyt tubelessvæske i dækket, mens det er afmonteret, eller gennem ventilen, når dækket er monteret igen. 

  • Fyld dækket med luft. Gerne med ekstra tryk for at sikre, at det sætter sig korrekt på plads. 

  • Når dækket er monteret igen, fyld ekstra væske på gennem ventilen. 

  • Skru ventilkeglen i igen og pump dækket til det ønskede dæktryk. 

Nu er du klar til at nyde dine opdaterede tubelessdæk med frisk væske og forbedret ydeevne. 

Få hjælp til at skifte tubelessvæske

Har du brug for mere information i forhold til, hvordan du skifter tubelessvæske eller hvad du skal bruge – eller har du andre spørgsmål til hvilke tubelessprodukter, der passer til dig og dit behov, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter i kundeservice.