BLACK FRIDAY PRESALE - Spar optil 70%. Se alle tilbud her!

Find den rette kæde til din cykel

Uploadet den 12-04-2024

Var denne artikel nyttig?

En kæde er ikke bare en kæde, når det kommer til cykler. Kæden er en meget vigtig og central del i din cykels mekanik, og den rette kæde kan gøre hele forskellen til at du får en glidende og problemfri tur på cyklen. 

I denne guide kommer vi omkring forskellige ting, som du skal overveje, inden du køber en kæde til din cykel. 

 

 

Cykelkædens bredde

Bredden på cykelkæden er afgørende for, om kæden passer til kassetten, klingerne, bag- og forskifteren. Det er først og fremmest på kassetten, at kæden skal passe, da det er her pladsen er mindst. 
 
For at finde en kæde og kassette, der passer sammen, skal de have samme ”speed”. 
 
Speed er et udtryk for, hvor mange klinger/tandhjul der er på kassetten. Det vil sige, at en kassette med 10 klinger/tandhjul kaldes en 10-speed kassette, osv. Ved alle cykelkæder står der hvilken speed, de passer til. De fleste passer til flere forskellige størrelser. 
 
Her er en liste over de forskellige størrelser af kæder - og link til hvor du kan finde dem:  

 

 

HG+ og T-Type

12 speed-kæder er lidt mere specielle en andre kælder. Shimano har HG+ og SRAM har deres normale 12-speed, samt T-Type. Ingen af disse systemer er kompatible med hinanden, så det er vigtigt, at du vælger den kæde, der matcher din cykels gearsystem. 

 

 

Cykelkædens længde

De fleste cykelkæder leveres i en standardlængde, der skal justeres for at passe til netop din cykel. Til dette formål skal du bruge en kædeskiller til at afkorte kæden med, så den får den rette længde. Er du usikker på længden, kan du altid tælle hvor mange led, der er på din gamle kæde. Husk, at hvis du ændrer på gearingen på kassette eller klinger, skal længden på kæden ofte også tilpasses. 
 
Har du brug for mere hjælp til tilpasning af kædelængde, så se vores guide: Sådan måler og justerer du kædelængden på din cykel.

 

 

Samleled og nitter til cykelkæder

Når du afkorter kæden, skal du bruge enten samleled eller nitter til at forbinde enderne. Samleled er almindeligt anvendt og nemmere at arbejde med end nitter. Det er vigtigt at vælge samleled eller nitter, der passer til kædens speed. Når du køber en ny kæde, medfølger der altid en ekstra nitte eller et ekstra samleled. 
 
Her kan du købe nitter og samleled til kæder!


Et billede, der indeholder værktøj

Automatisk genereret beskrivelse

 

 

Kædens vægt, holdbarhed og materiale

Her nogle informationer, overvejelser og fif i forhold til kædens vægt, holdbarhed og materiale: 

  • Cykelkæder er lavet af forskellige materialer, herunder stål, aluminium og titanium. 

  • Dyrere kæder er normalt lettere på grund af brugen af lavvægtsmaterialer som aluminium og titanium, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er mere holdbare. 

  • For at forlænge levetiden på din kæde er det vigtigt, at du vedligeholder den regelmæssigt med vask og smøring. 

  • En kædeslidmåler kan være nyttig til at vurdere kædens slid og rettidig udskiftning for at undgå at ødelægge kassette og klinger. 

  • Cykler du med høj kadence, øger du levetiden på kæden, kassetten og klingerne væsentligt.

 

 

YouTube-video: Sådan finder du den rigtige kæde til din cykel

Du kan også finde den rette kæde til din cykel ved at se denne video: 

 

 

 

Få hjælp til valg af kæde

Har du brug for mere information om de forskellige kæder, og hjælp til hvilken kæde, der vil passe bedst til dig og dine behov, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter i kundeservice. Vi kan rådgive dig og hjælpe dig i mål med din købsbeslutning. 

Har du brug for hjælp til andre opgaver i cykelværkstedet? Se alle vores guides her!