Hvordan gearing fungerer på en cykel
Uploadet den 06-06-2024
Var denne artikel nyttig?
I denne guide forklarer vi, hvordan gearing fungerer på en cykel.
Først er der en video, som kommer omkring hvordan gearing og gearingsratio fungerer. Det kan hjælpe dig til at få en forståelse for gearing i praksis og hvordan du kan tilpasse gearing til din cykelstil.
Efter videoen finder du her på siden flere uddybninger af emnet og tabeller til gearing. Først handler det mest om de udvendige gear. Nederst på siden, kommer vi også omkring de indvendige gear.
Videoguide: Sådan fungerer gearing (Og hvad er gearings-ratio?)
Gearing på en cykel
Gearing på en cykel er afgjort af 2 ting, nemlig størrelsen på klingen/klingerne (på kranksættet) og størrelsen på gearhjulet/tandhjulene på kassetten. Hvis du ønsker en anden gearing, kan du blot ændre størrelserne på disse og her er følgende gældende:
- Hvis du sætter en større klinge på kranksættet bliver gearingen hårdere og du kan cykle hurtigere (ved samme kadence).
- Hvis du sætter større gearhjul/kassette bag på, bliver gearing lettere og du cykler langsommere (ved samme kadence).
Find den rette klinge til cyklen
Du kan finde vores klingekategorier her! Når du har trykket dig ind til den type af klinge, du skal bruge, kan du bruge filteret til venstre til at filtrere de klinger ud, som passer til din cykel og dine behov. Du skal bl.a. finde dit fixmål. Vi har en guide, som viser dig, hvordan dette måles. Gå til guiden her: Hvilken klinge der passer til din cykel.
Betegnelser til gearing
Når vi taler om gear på kassetten, beskriver vi mindste og største tandhjul, f.eks. 11-28. Det betyder altså, at mindste tandhjul har 11 tænder, og det største har 28 tænder. Det siger altså generelt ikke noget om de mellemliggende, men det vil ofte stå i beskrivelsen på kassetten f.eks. 11-12-14-16-18-21-24-28.
På selve kranksættet beskriver man størrelsen på alle klingerne f.eks. 52-39 eller 42/32/22. Du kan på den måde også nemt se hvor mange klinger, der er på kranksættet.
Du kan finde vores kassetter her!
Når du er trykket ind på den kategori, kan du efterfølgende vælge mellem 5-12 gears-kassetter. Det kan også være nævnt som "speed", som findes ved at tælle hvor mange klinger, der er på kassetten. Så har du f.eks. 9 klinger på din kassette, skal du bruge 9 gears-/speed-kassette. Når det er gjort, kan du via filteret i venstre side vælge hvilken gearing, du ønsker.
Tabeller til omregning af gearing
Nedenfor har vi lavet skemaer, der viser omregningsfaktoren på de forskellige gearinger og konsekvensen af at skifte gearing. (De tal der er ens, er dér hvor forskellen er så lille, at det ikke kan måles på 1 decimal).
Sådan bruges tabellerne
Den første tabel er brugt som eksempel. Har du f.eks. en gearing 50-34 på kranksættet (markeret med blå) og 12-28 på kassetten (markeret med grøn) og ønsker dig en lidt hårdere gearing, men du er samtidig lidt i tvivl, om du kommer til at mangle de små gear, hvis du f.eks. skifter til et kranksæt med 53-39 (markeret med lilla).
Vi kan nu se følgende:
- Din nuværende laveste gearing vil gå fra faktor 1,4 til 1,2
- Din højeste gearing vil gå fra faktor 4,2 til 4,4.
Men endnu vigtigere. Du kan nu også teste beslutningen således:
- Ved at køre på din 34 klinge og 25 på tandhjulet, vil det svare til din nye laveste gearing (markeret med rød).
- Hvis du vil have den høje gearing men samtidig vil beholde det nuværende lave gear, kan du skifte kassetten til en 12-32 (markeret med gul).
- Og hvis du vil have en endnu højere gearing end faktor 4,4 som dit nye kranksæt vil give dig, kan du samtidig skifte kassetten til en med 11 tænder på mindste tandhjul (markeret med turkis).
Eksempel:
Tabel til gearing på racercykel
Tabel til gearing på MTB
Indvendige gear
For indvendige gear gælder generelt:
-
7 gear: For hver gang du ændrer gearhjulet med 3 tænder, svarer det til at skifte 1 gear.
-
3 gear: For hver gang du ændrer gearhjulet med 5 tænder, svarer det til at skifte 1 gear.
Har du f.eks. et 16 tands gearhjul og ønsker en lettere gearing, der vil svare til at dit hårdeste gear bliver 2 gear lavere og så fremdeles, sætter du blot et gearhjul med 22 tænder på navet/hjulet.
Ny gearing og kæde
Hvis du ændrer størrelsen på gearhjul/kassette/klinge, kan det ofte være nødvendigt også at ændre længden på kæden. Det kan du lære her: Sådan måler og justerer du kædelængden på din cykel.
Hvis du ændrer til færre tænder, skal kæden kortes af og ændrer du til flere tænder, skal der sættes flere led ind (her vil du typisk skifte kæden). Alt efter om du bruger udvendige eller indvendige gear, skal du også bruge forskellige kæder.
Ved udvendige gear er den afgørende faktor hvilken speed/gearing du kører med. Speed/gearing findes ved at tælle antallet af klinger på kassetten. Når du har talt antal tandhjul på kassetten og ved hvilken speed, du kører med, kan du taste det ind i filteret til venstre. Herefter vises de kæder, du kan bruge.
Kæder til udvendige gear kan findes her!
Kæder til indvendige gear kan findes her!
Ny gearing og bagskifter
Bagskifterne har en grænse for, hvor mange tænder de kan tage på største tandhjul på kassetten. En generel tommelfingerregel er, at en racerbagskifter med lang arm kan tage 27 tænder på kassetten og en MTB bagskifter med lang arm kan tage 36 tænder på kassetten. Dette er dog meget individuelt, og det er derfor altid bedst at undersøge, hvor meget ens bagskifter kan tage).
Racerbagskiftere kan findes på dette link.
Her kan du i filteret til venstre taste de specifikationer ind, som du skal bruge til netop din cykel.
MTB/Citybike bagskiftere kan findes her.
Som med bagskifterne til racercykler kan du også her taste dine specifikationer ind. Så vil kun de bagskiftere, der passer til netop din cykel, blive vist.
Ny gearing og forskifter
Forskifteren har både en grænse for hvor mange tænder største klinge må være og også en grænse for hvor stor forskel, der må være mellem klingerne. Generelt skal du ikke overstige dine nuværende værdier, men ønsker du dette, kan du undersøge, hvad grænseværdierne er for ens forskifter eller skifte til en ny.
Vores udvalg af forskiftere kan findes her!
Når du har trykket dig ind på den kategori af cykel, du har, kommer der et filter frem i venstre side. Ved at udfylde filteret er du sikker på, at der kun kommer de forskiftere frem, som passer til din cykel.
Få hjælp til gearing på din cykel
Har du brug for mere information om gearing på cyklen, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter i kundeservice. Vi står klar til at hjælpe dig!
Har du brug for hjælp til andre opgaver i cykelværkstedet? Se alle vores guides her!