Hvilken klinge der passer til din cykel
Uploadet den 28-09-2023
Var denne artikel nyttig?
Valget af den rette klinge til din cykel er afgørende for både ydeevne og komfort under kørsel. For at finde den rigtige klinge til din cykel skal du tage højde for fixmål, antal tænder, speed - og om klingen skal være alene på kranksættet, eller om den skal monteres på et dobbelt eller triple kranksæt.
Her er trinene, du skal igennem for at finde den rette klinge:
- Find fixmål på klinge
- Tæl antallet af tænder på klingen
- Bestem klingens speed
- Afgør type af kranksæt
Alle trin i guiden uddybes nu herunder:
Find fixmål på klinge
Her ser du, hvordan du finder fixmålet på din klinge:
-
4-huls-klinge: Mål afstanden fra midten af et hul til midten af det andet hul på tværs af klingen.
-
5-huls-klinge: Mål afstanden D fra nabohul til nabohul.
Når du har fundet D-målet, kan du bruge det til at bestemme det rigtige fixmål ved hjælp af dette skema:
Tæl antallet af tænder på klingen
Tæl antallet af tænder på klingen. Tænderne er de små spidse fremspring på klingens ydre kant.
Bestem klingens speed
Antal tandhjul på kassetten betegnes som speed. F.eks. 11-speed.
For at bestemme klingens speed skal du tælle antallet af tandhjul på kassetten. Se billedet herunder:
OBS: Hvis du har indvendige gear, skal dette trin springes over.
Afgør type af kranksæt
Hvis du har en forskifter på din cykel, skal klingen være lavet til kranksættet med to eller tre klinger. Har du blot én klinge på dit kranksæt, skal du vælge en single klinge.
For at afgøre type af kranksæt, skal du altså tælle antallet af klinger på kranksættet.
Hvordan du finder den rigtige klinge til din cykel
Du skal nu bruge den informationen, du har fundet i de tidligere trin i guiden.
Gå ind på vores hjemmeside, vælg reservedele, derefter klinger og dernæst klinger til den type cykel den sidder på.
Indtast nu informationerne på klingen i filtrene i venstre side på vores hjemmeside. (hvis du ser på en telefon er filtrene i toppen).
Hvis du eksempelvis har fundet ud af, at du har en 5-huls klinge, til et dobbelt kranksæt, i 10-speed, med 50 tænder og fixmålet er 110 mm, så ser søgningen således ud:
NU er du klar til at vælge en klinge ti din cykel!
Enkelte kranksæt er meget specielle og kræver en specifik klinge. Til de kranksæt skal du slå dem op hos producenten og vælge den samme klinge, som der er på originalt.
Få hjælp til valg af klinge
Har du brug for mere information om de forskellige klinger, og hjælp til hvilken klinge der vil passe bedst til dig og dine behov, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter i kundeservice. Vi kan rådgive dig og hjælpe dig i mål med din købsbeslutning.